STRESSENS FYSIOLOGI

Hvad sker der i din krop, når du er stresset?

For at forstå hvad stress er, kan det være nyttigt at se på stressens fysiologi i et evolutionært perspektiv.

Fysiologisk set er stress en instinktiv kamp-flugt reaktion. Stress sætter os i stand til at fungere bedre ved at skærpe vores sanser og øge vores muligheder for at klare os over for en mulig fjende. Både kamp og flugt kræver en energimobilisering.

Det er en aktivering af kroppen, så vi kan handle. Sukker og fedt frigives til musklerne, blodtrykket og pulsen stiger, blodets evne til at størkne øges, og blodet går fra tarmene og ud i musklerne. Der er tale om en akut eller kortvarig stressreaktion, som er hensigtsmæssig, og øger vores chancer for at overleve.

Går man lidt mere i detaljer i forhold til at forstå den akutte stressreaktion, er der tre systemer i kroppen, der stimuleres for at kompensere for den eventuelle skade, en fare måtte medføre.

Det er henholdsvis

hormonerne,

nervesystemet

immunsystemet

 Ad 1.  Hormoner er kemiske stoffer, der afgives til blodet fra kirtler, og påvirker væv og organer. Binyrerne er sådanne hormonproducerende kirtler, der både producerer adrenalin-hormonet og hormonet kortisol. Adrenalin forbereder vores krop på fysisk og psykisk belastende tilstande ved at øge hjertets pumpning. Kortisol har en lang række virkninger på vores stofskifte. Kortisol frigives via HPA-aksen (hypothalamus-hypofyse-binyreaksen), og frigiver energi til kroppen og det stimulere immunsystemet til at omdirigere de hvide blodlegemer fra blodet ud i vævene, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner. Ved længerevarende stress virker kortisol derimod hæmmende på immunsystemet, og det betyder, at langvarig stress øger risikoen for infektioner.

Ad 2. Vores nervesystem styres af hjernen, og består bla.a af det autonome nervesystem, som vi ikke har kontrol over. Det autonome nervesystem består igen af to dele, det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det sympatiske nervesystem er vores "speeder", der får kroppen op i omdrejninger, klart til handling. Det fungere ved at frigive hormonerne noradrenalin fra nervecellerne og adrenalin fra binyremarven. Og det parasympatiske nervesystem er vores "bremse", der får kroppen ned i gear. Det parasympatiske nervesystem er aktivt når vi slapper af, sover, spiser og meditere.

 Ad 3. Immunsystemet/immunforsvaret reagerer forskelligt alt efter om stress reaktionen er akut eller langvarig. Ved den akutte stress reaktion øges immunsystemets aktivitet. Og som omtalt omdirigeres de hvide blodlegemer (de såkaldte natural killer cells) fra blodet til vævet, hvor de kan bekæmpe infektioner. Hvis belastningerne varer ved i timer, dage, uger eller flere måneder, dvs. ved langvarig stress, hæmmes immunsystemet. Når kroppen er i alarmberedskabstilstand, og har brug for hurtig energi til at kæmpe eller flygte, er det mindre vigtigt, at bekæmpe infektioner. Det er en opgave der kan vente, til den livstruende fare er ovre. Derfor bruger kroppen ikke energi og resourcer på opgaver så som fordøjelse, forplantning og et effektivt immunsystem, når den er i akut fare. Et hæmmet immunsystem er også grunden til, at man lettere bliver syg med fx forkølelse eller influenza, når man er stresset i længere tid. Dertil kommer at en række stressrelaterede og kroniske sygdomme, så som astma, allergi, sukkersyge, epilepsi, forhøjet blodtryk og mavesår forværres ved stress. Man kan generelt sige, at stress øger vores risiko for at udvikle og få symptomer fra sygdomme, som vi latent har anlæg for, og som vi formentlig ville få på et senere tidspunkt.

Forebyggelse og behandling af stress i Danmark- pjece udgivet af Statens Institut for Folkesundhed.